Du er her:
Sancthansnatten
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis førsteutgavens sideskift
Vis hundreårsutgavens sideskift
xml, pdf
Om verket
Les mer om verket
Faksimile
7½ Ark
Annes Rolle
i
Sancthansnatten
Udleveret til ˹Mdm Bruun
19/12. 52.˺
Faksimile
2
Første Act
Første Scene
(Anne staaer i Baggrunden, beskjæftiget med at
fæste Bjerkekviste over Døren til det gamle
Huus) (Strax efter Fruen og Juliane.) –
Anne

(nynnende, idet hun vedbliver med sit Arbeide)
Og hør, liden Fugl paa Furukvist!
Du monne saa klagelig kvæde.
Fruen
Anne, Anne!
Anne

(vender sig om et Øieblik og fortsætter derpaa
sit Arbeide, nynnende.)
Hvi kviddrer Du ikke i Fruerstue?
Derinde er Gammen og Glæde!
Faksimile
3
Fruen
Du der tager Dig fore?
Anne

(peger taus paa Bjerkekvistene over Døren, og
vedbliver derpaa)
«Og Spurven den graae er mit Sødskendebarn,
Og Farbroer er Haren den hvide – –»
Fruen
hun bliver værre og værre!
Anne
«I Høienloftssale vil Ingen forstaae
De Viser, jeg kviddrer under Lide.»
Fruen
Kanske Du sletikke agter at klæde Dig om?
Anne

(vender sig om til Fruen)
Nei! (Vedbliver
Faksimile

4

sit Arbeide)
Fruen
i den Dragt, Du der gaaer i?
Anne
.
(som før)
Nei!
Fruen
Men hvad vil Du da?
Anne
.
Ingenting!
Fruen
.
Nu raader jeg Dig til, at Du øieblikkelig – – –
Anne

(fortsætter nynnende sit Arbeide)
Fruen
Du kan ikke vise Dig i det
der!
Faksimile
5
Anne

(lægger øieblikkelig Bjerkekvistene fra sig)
Nu skal jeg strax –. (gaaer ind i Huset)
Fruen
jeg maa Vished i Sagen, før ja vidste
jeg det blot med Sikkerhed! der er kun
eet Sted, hvor de kunne være at søge –)
Anne

gaaer tvers over Scenen fra Høire til Venstre)
Anden Scene
Berg
men det agte de ikke paa. – Anne! – hør dog! –
Tredie Scene
Berg. Anne
Anne
(kommer fra venstre,
Faksimile

6

med en Skaal i Forklædet)
Her er jeg,
Bedstefader! – – her er jeg!
Berg
kommer du endelig!
Anne
Har Du ventet paa mig? Jeg var i Haven –
kom nu og sæt Dig her i Solskinnet – –
det har Du godt af – – (leder ham hen
til en Bank paa venstre Side i Forgrunden)
Berg
hvor er den henne?
Anne

(afsides)
Herregud! Pasop er jo død for
et Aar siden – det har han ogsaa glemt –
(Høit) Hør nu, Bedstefader! kan Du
gjætte hvad jeg har her? (Hun sætter
Faksimile

7

ved hans Fødder)
Berg
nei, jeg kan ikke – – –
Anne
Ja, saa gab da (stikker ham et Jordbær
i Munden)
Berg
Du er dog mit gode Barn!
Anne
Javist er jeg! men hvad var det saa,
Du vilde?
Berg
de skrige og larme som – – –
Anne
Og Du veed ikke, hvad det gjæl-
der?
Faksimile
8
Berg
jeg har ikke hørt Noget – – har Du?
Anne
Javist! De vente Fremmede; Jørgen
kommer hjem.
Berg
See, see! Det er jo Studenten.
Anne
Og saa er der en Anden i Følge med
ham.
Berg
Hvad er han for Noget?
Anne
Han er – han er forlovet med Juliane;
men det er der nu Ingen, som
veed – –
Faksimile
9
Berg
en stakkels Føderaadsmand, som – – –
Anne
Ja ja, Bedstefader! jeg veed, hvad Du
vil sige – – men Du glemmer reent Jord-
bærrene! Kom, lad mig made Dig, lige-
som jeg gjorde med Dueungerne i
gamle Dage.
Berg
før din Stedmoder lod dem slagte – –
Anne
Ja seer Du, det var nu nødvendigt,
for de gik og pillede Kornet op
paa Agrene, de smaae tyvagtige
Tingester – (tørrer Øinene) – – Men
forresten kan Du jo ikke undre Dig
Faksimile

10

over, at de derinde – at Moder og Juli-
ane ere anderledes mod Dig, end jeg – –
de ere jo mere fremmede her –
medens vi to ere fødte og opdragne
sammen –
Berg
,
Du kan have Ret – –
Anne
Ja, er det kanskee ikke sandt? Har
Du ikke, fra jeg var ganske lille, for-
talt mig Alt hvad Du har oplevet
her – om salig Bedstemoder og min
egen Moder og det vi ellers havde
kjært? Og det, som Du saaledes har
fortalt mig, seer Du, det synes
det mig, som om jeg selv har ople-
Faksimile

11

vet – – Og saa de gamle Viser og Even-
tyr! Mangengang er det mig, som om
jeg selv havde været med, som om
jeg selv havde siddet inde i Bjerget
og seet og hørt paa al den Herlighed,
Du har fortalt om, og naar saa de
Andre derover ikke kunne forstaae
mig, og tale haardt til mig
saa – – (kaster sig om hans Hals) Bedste-
fader, Bedstefader! jeg har Ingen i
Verden uden Dig!
Berg
i Bjælkestuen end Du og jeg....
Anne
Og den gamle Nisse paa Lof-
tet. –
Faksimile
12
Berg
den unge Frue flytter ind derover – –
Anne
Juliane mener Du?
Berg
Javist, Jomfruen – –
Anne
Nei, men Juliane skal ikke boe her
Bedstefader – –
Berg
de skal leve høit i Byen.
Anne
Neivist – Brudefolkene faae Gaarden
Birkedal i Brudeskjænk og – – –
Berg
Hva – hvad siger Du?
Faksimile
13
Anne
Jeg siger at – – –
Berg
Hvad kaldte Du Gaarden?
Anne
Birkedal. Du veed jo, at det var den,
som Fader vandt, dengang han laae
i Proces med Arne, som eiede Gaar-
den – – –
Berg
at den skal skjænkes bort?
Anne
Det hørte jeg, at hun derover – Moder
mener jeg – talte om igaar; – men
Ingen maa vide det i Forvei-
en og – – –
Faksimile
14
Berg
det maa ikke skee! – –
Anne
Men Bedstefader! hvad fattes Dig?
Fruen
(indenfor)
Anne! Anne!
Anne
Men hvad er det, Bedstefader?
Fruen
Anne! saa skynd Dig dog!
Anne
Ja ja! nu kommer jeg!
Berg
saa see ind til mig – –
Anne
Det vil jeg, men vær nu rolig saalænge.
Faksimile
15
Berg
hvor det er blevet svagt og glemsomt!
(Anne følger ham ind i Bjælkestuen og
gaaer derpaa henimod Hovedbygningen,
hvor hun møder Fruen og Juliane paa
Trappen)
Fjerde Scene
Anne. Fruen. Juliane.
Fruen
de komme alt ned ad Bakken.
Anne

(ordner Bordet i Forgrunden, idet hun
nynner en Folkevise)
Femte Scene
De Forrige, Birk og Jørgen.
Birk
Faksimile
16
Juliane – kjære Juliane!
Anne

(vil gaae ind i Huset, men ved Lyden
af Birks Stemme standser hun og betragter
ham ufravendt)
Birk
Ja, det forstaaer sig.
Anne

(har imidlertid nærmet sig til Birk og
rækker ham Haanden)
Jeg vil ogsaa
sige Dem velkommen!
Fruen
Gaae hen og pas dit Arbeide.
Anne

(gaaer hen til Bordet igjen)
Faksimile
17
Jørgen
for vi ere igrunden baade sultne og tørstige.
(Anne gaaer med de Andre)
Sjette Scene
Paulsen
og at det vil skee, det er jeg næsten vis paa
Anne

(kommer med en Themaskine, som hun
sætter paa Bordet)
Paulsen
rene uforfalskede Klang fra Graneskoven
Anne

(nynnende uden at bemærke ham)
«I Lien er Hundrede Fugle smaae,
Men ingen af dem er min Mage;
Og derfor maa jeg sidde i Lyngen graa
Faksimile
18
Og sørge de lange Dage.»
Paulsen
syng dog et Vers til, blot et eneste!
Anne

(betragter ham med et halvt Smil)
Hm! –
nei, jeg vil ikke synge mere.
Paulsen
jeg staaer ogsaa alene.
Anne

(vender sig fra ham og vedbliver sit Arbeide)
Gaae ind – gaae ind! – – der er de Andre! –
Syvende Scene
Paulsen
Takker, takker!
(Fruen skjænker Thee, Anne bringer
den omkring
Faksimile
19
Birk
den gamle Bjælkestue seer ud til alleslags.
Anne

(der med Opmærksomhed har lyttet til
Samtalen, udbryter hæftigt)
Ingen skal
tale mere om dette – Ingen! – De skal
tie stille – Allesammen – jeg vil det!
Fruen
hvad tænker Du paa.
Anne
Ingen maa spotte over den gamle Bjælke-
stue der! – – Jeg vil det ikke! – – (peger
paa Paulsen)
Jeg forstaaer ikke Alt,
hvad han der har sagt – – men noget
Godt kan det ikke være – – det føler
jeg.
Faksimile
20
Birk
Men gode, lille Anne – –
Anne

(hviskende) idet hun lægger Haanden paa
Panden)
Der kan Ingen forstaae, hvorledes
jeg har det – her skjønne de ikke, at det,
de lee ad, er mig mere værd end Alver-
dens Guld. (Hun gaaer ind i Huset)
Ottende Scene
Paulsen
og tilbyde hende min Arm paa Spadseretouren
Niende Scene
Anne

(kommer fra Huset med Punschbolle
og Glasse, som hun sætter paa Bordet.)
Der foregaaer noget Besynderligt ved mig
Faksimile

21

iaften; men hvad det er – det veed jeg
ikke. – Saaledes har jeg aldrig været
tilmode før – –
Nissen

(viser sig i Loftslugen paa Bjælkehuset)
Anne
Det er ligesom naar jeg længe har gaa-
et og grublet over en gammel Vise
og pludselig troer at erindre den. – –
Men Bedstefader! Det er sandt – jeg
lovede jo at komme ind til ham,
saasnart jeg kunde – – det havde jeg
saanær glemt! (gaaer ind i Bjælkestuen)
Tiende Scene
Nissen
Han vandrer i Blinde som ellers og sover!
Faksimile
22
Ellevte Scene
De Andre (fra Hovedbygningen) Anne (fra Bjælkestuen)
Fruen
hvor kan De nu troe.
Anne
Jeg tænker ikke mere paa det.
Tolvte Scene
Anne. Birk.
Birk
jeg fristes til at sige: velbekomme.
Anne
Skal de ikke være med de Andre?
Birk
Dem som mig – De er tilovers?
Anne
Ja, saa omtrent.
Faksimile
23
Birk
paa den stakkels Paulsen, fordi – –
Anne
Ja, tal ikke mere om det! – – jeg burde
vist ikke – – – Forresten var det ikke
over Paulsen, at jeg blev hæftig.
Birk
.
over hvem da?
Anne
Over Dem!
Birk
Over mig?
Anne
Ja, just over Dem! At Paulsen og de
Andre spottede over det, som er mig
kjært, og som jeg troer paa, – det
Faksimile

24

brød jeg mig ikke saameget om; men
at De kunde lee deraf – – – det – – jeg
veed ikke hvoraf det kom, men jeg
kunde ikke lide det. –
Birk
Men kjære lille Anne.
Anne
Ja ja, det ˹er˺ var godt! Jeg burde vist
tiet stille, men jeg er nu engang
saaledes – og jeg siger Dem, det ska<...>
lade det være en anden Gang, – hører
De? – – Jeg vil ikke have det!
Birk
forstaaer dog godt at vurdere Andres.
Anne
Har De ingen Barndomsminder?
Faksimile
25
Birk
jeg beder endnu engang tilgive – –
Anne
Jeg har jo alt tilgivet – – (fylder et Glas)
og nu vil jeg drikke paa Forsoning
med Dem ogsaa.
Birk
gamle Erindringers Skaal!
Anne
Alle gamle Erindringers Skaal! (De drikke)
Birk
at drikke med Dem paa.
Anne
Hvad er det?
Birk
komme jo i Svogerskab, og – – –
Faksimile
26
Anne
I Svogerskab? – – Ja, det er sandt, det
gjør vi ogsaa! – – Men er det ikke forun-
derligt, den Ting husker jeg aldrig
paa. –
Birk
vi maa drikke Duus!
Anne
Ja, lad os drikke Duus da!
Birk
Tak! (de drikker) Du!
Anne
Du! – – men nu maa jeg ogsaa for-
lade Dig! Imorgen kunne vi snakke sammen
Birk
Du da allerede gaae?
Faksimile
27
Anne
Jeg maa – – Bedstefader venter paa mig.
Birk
og høre paa dine Eventyr.
Anne
En anden Gang! – – iaften kan det ikke
skee.
Birk
som Sancthansnatten gjemmer.
Anne
Og det vilde Du gjerne?
Birk
Ja Intet heller
Anne
Saa kan det ogsaa skee, dersom – –
Birk
Faksimile
28
Nei virkelig? –
Anne
Dersom Du gaaer med det rette
Sind til Haugen deroppe. –
Birk
har Du kanskee selv? – – –
Anne
Sagnet siger det.
Birk
det jo forholde sig saa!
Anne
Men det maa være efter Klokken
tolv.
Birk
Men Du følger dog vel med?
Anne
Faksimile
29
(træder nærmere og betragter ham op-
mærksomt)
Er det da ogsaa virkelig
Dit Alvor?
Birk
hvor kan Du troe Andet?
Anne
Og Du er ikke bange?
Birk
Ikke i dit Selskab!
Anne
Godt! saa skal jeg komme!
Birk
hvorledes mener Du?
Anne
Jeg skal komme! – – Godaften saalænge!
(gaaer ind i Bjælkestuen)
Faksimile
30
Femtende Scene
Jørgen
Nei, de hører mig ikke
Sextende Scene
Birk. Anne
Anne
(kommer langsomt ud fra Bjælkestuen
og nærmer sig ham); halvt hviskende
idet hun lægger Haanden paa hans Skulder)
Vaagn op – vaagn op! nu er det paa Tiden.
Birk
Er Du her?
Anne
Ja! Kom – nu maa vi afsted! – – det
er snart Midnat: –
Birk
Faksimile
31
drømmer jeg da – eller
Anne
Seer Du – Maanen staaer høit paa
Himlen – – – følg efter mig – jeg kjen-
der Veien. (gaaer langsomt mod Bag-
grunden)
Birk
Jeg maa følge hende – jeg maa –
Anne
(gaaer ud)
Anden Act
Fjerde Scene
Paulsen. Juliane
Juliane
Ja, det lader til – –
Femte Scene
De Forrige. Birk og Anne (kommer
Faksimile

32

fra Baggrunden tilvenstre og gaae heni-
mod Forgrunden)
Birk
hvor gaae vi hen?
Anne
Til Sancthanshougen. Seer Du, deroppe
ligger den. – Ilden er slukket, – Alting
er stille – – Kom, hold Dig til mig! –
Der gaae mange Veie derop, men de er
ikke lette at finde – – Mange lede og
lede, men komme dog ikke frem – –
Hold Dig til mig!
Birk
en Svimmelhed greb mig –
Anne
Hør, hør, hvor her er stille! – – Lyt dog!
Faksimile

33

Kan Du høre, hvor stille her er? –
Birk
Anne!
Anne
Var det en Fugl, som kviddrede derinde
mellem Orrebuskene? – Syng kun, lille
Fugl! syng kun; Du har Lov at være med – –
Birk
hvad skal jeg tro – –
Anne
See, her finder jeg Nøgleblomster – store
gule Nøgleblomster – – jeg har leget med
dem som Barn. – Der! – (Hun rækker
ham nogle Blomster)
– – der er tre for
Dig – og tre for mig – gjem dem –
gjem dem vel! (Hun fæster de øvrige
Faksimile

34

Blomster ved sit Bryst)
Kjender Du ikke
Eventyret om ham, som kunde lukke
Haugen op med en skinnende Nøgle-
blomst; og som treen ind i Hallen,
der stod paa fire Guldstøtter –
Birk
See! see.
(Bjerget aabner sig, og i det Indre sees
en stor og glimrende oplyst Hal)
Anne
Der er den! Det lyser som Guld og
Maaneskin!
Birk
hvad betyder Alt dette seet Alt dette før – som om
Anne
Stille, stille! saaledes forekommer det
Faksimile

35

ogsaa mig.
Birk
kjender Du hende?
Anne
Ja ja! det er liden Karin – – mindes
Du ikke Visen:
Liden Karin trined i Bjerget saa prud;
Saa lifligt dufter Rosen om Vaaren!
Liden Karin skulde være Bjergkongens Brud –»
Birk
nu svarer hun!
Anne
Ja, det husker jeg godt:
«Paa Vangen den grønne stod min Faders Gaard;
Saa lifligt dufter Rosen om Vaaren!
Der bar jeg gylden Ringe og Blomster i Haar;
Faksimile
36
I Dalen er jeg født, i Dalen er jeg baaren –
I Dalen den grønne er min Jomfruklædning skaaren.»
Birk
hvis hun vil være ham god.
Anne
Men liden Karin vil ikke – – see Du –
hun vil ikke.
Birk
som Fjeldet eier –
Anne
Men hun vil alligevel ikke – Ikke for
Alverdens Guld – hun afslaaer det – –
Paulsen
en Lærke i Lommen.
Anne
«Og Bjergkongen fylder det Horn af røden Guld –
Faksimile
37
Saa fage visner Rosen om Vaaren!»
Birk
for Munden – hun drikker! –
Anne
«Og liden Karin tømmer den Drik saa underfuld – –
Hør! hør!
«I Bjerget er jeg født, i Bjerget er jeg baaren –
I Bjerget herinde er min Jomfruklædning skaaren!»
Juliane
det er vist og sandt –
Anne
Der kommer Erik og Svanhvide! Min-
des Du Visen?
Birk
Du vente mig her under Ø!
Anne
Faksimile
38
Tys! Hun svarer – – hører Du!
«Og jeg vil vente i femten Aar –
Og femten Dage dertil.»
Birk
Hvorlænge da vente Du vil?
Anne

(lyttende og med dæmpet Stemme)
«Da venter jeg atter i femten Aar
Og endda en liden Stund – –
Og kommer Du ikke, saa bleges mit Haar, –
Da lægges jeg ned paa den sorten Baar'
Og venter paa Gravens Bund!»
(De fortsætte hviskende deres Samtale)
Birk
Ha! hør – hører Du?
Anne
Faksimile
39
Stille, stille!
Chor af usynlige Alfer
.
Anne

(kaster sig i Birks Arme)
Johannes,
Johannes min Barndomsven!
(hun gaaer)
Tredie Act
Første Scene
Paulsen. Berg og Anne (spadsere frem og
tilbage i Forgrunden)
Anne
Saa Du har heller ikke sovet roligt inat
Bedstefader?
Berg
saa forvirret for mig igjen.
Faksimile
40
Anne
Ja men derfor skal Du ogsaa lade være at
gaae og gruble – jeg er vis paa, at Du
husker feil Bedstefader! og –
Berg
skulde foregaae idag.
Anne
Julianes Forlovelse!
Berg
det veed jeg ikke.
Anne
Og derfor skal jeg og Bedstefader ogsaa
være saa gode ikke at tænke mere
paa den Sag; – nu ville vi snakke om
andre Ting. – – Tænk Dig, jeg havde de
forunderligste Drømme inat, jeg
Faksimile

41

drømte, at jeg var oppe paa Sancthanshou-
gen – der, hvor Du veed, at vi saa tit
gik sammen, dengang jeg var liden – og
hvor Du sad og fortalte Eventyr.
Berg
i Søvn deroppe, og – –
Anne
Nei, – var jeg?
Berg
fandt vi Dig da endelig.
Anne
Ja, nu synes jeg nok jeg skulde mindes
det. – Men hør, Bedstefader! jeg troer
bestemt at jeg har gaaet i Søvne inat,
som Barn veed Du, gjorde jeg det
tit; – og de Drømme jeg havde var
Faksimile

42

saa besynderlige – – desuden – seer Du
denne her – (tager en gammel Nøgle
frem)
Jeg drømte, at jeg sankede
nogle store, gule Blomster deroppe,
og dem sætte jeg her i min Kjole; me<...>
da jeg vaagnede, fandt jeg istedetfor
Blomsterne denne – (viser ham Nøglen)
Berg
i Himlens Navn – det er jo – –
Anne
Hvad er det? – Hvad mener Du?
Berg
Følg med mig!
Anne
Men Bedstefader, hvad er det dog?
Berg
Faksimile
43
kom med! – kom bare med!
(De gaae ind i Bjælkestuen)
Tredie Scene
Jørgen. Paulsen
Jørgen
Tys, tys! – er Du da forrykt!
Anne

(kommer ud af Bjælkehuset og gaar
ind i Haven tilvenstre)
Jørgen
alene i Ulykken. – Bi dog – bi dog!
Fjerde Scene
Birk og Anne (komme fra ven-
stre Side)
Birk
min lille Legesøster igjen.
Faksimile
44
Anne
Og jeg min Legebroder. – Kom nu og sæt
Dig, Johannes! Du maa fortælle mig
Alt, hvad der er hændt Dig siden vi
sidst vare sammen – som Børn. (De
sætte sig paa Bænken tilhøire, hun
betragter ham opmærksomt)
Nu kan
jeg næsten ikke forstaae, at jeg ikke
strax kjendte Dig igjen; og Du, som
jo kom her saa ofte – –
Birk
kom jeg aldrig hid.
Anne

(sidder imidlertid beskjæftiget med at
binde en Blomsterbouket)
Men hvorledes
er det saa gaaet Dig siden?
Faksimile
45
Birk
snart fortalt – Seer Du – –
Anne
Vent lidt! – Hvem troer Du skal have
disse Blomster?
Birk
jeg veed ikke – –
Anne
Gjæt!
Birk
Maaskee jeg?
Anne
Ja, og veed Du hvorfor?
Birk
Nei!
Anne
Faksimile
46
Ja, for dersom Du havde saadanne Blomster,
saa veed jeg nok, hvem Du vilde
give dem til.
Birk
Nu da?
Anne
Til mig. – Vilde Du ikke?
Birk
dersom ikke ellers Juliane –
Anne
.
(leende)
Aa ja, Juliane – det er jo
sandt! Er det da ikke forunderligt, at
jeg aldrig kan erindre, at hun og Du
ere forlovede? – – Kom nu, og lad mig
sætte dem i Knaphullet! (fæster Blomsterne
i hans Frakke)
Hvad var det
Faksimile

47

saa, Du skulde fortælle?
Birk
fra en anden Kant – –
Anne
Hvorledes mener Du?
Birk
indtil – Din Fader døde.
Anne
Min Fader?
Birk
og som min Fader tabte.
Anne
Men Alt dette har jeg ikke vidst et
Ord om, og hun – min Stedmoder –
har aldrig omtalt, at – –
Birk
Faksimile
48
at omtale den – og saa – –
Anne
Nu, hvad saa?
Birk
hvorledes det egentlig gik til!
Anne
Og det kan Du tale om med et saa
alvorligt Ansigt! – Fy, skam Dig dog! –
Du skal være glad derover – for, seer Du,
naar vi komme i Svogerskab, saa kan
vi fornye alle de gamle Erindringer
og besøge alle de Steder, hvor vi
legede som Børn. –
Birk
blive jo dog ikke sammen.
Anne
Faksimile
49
Nei, endnu ikke – det veed jeg nok; men
naar Du og Juliane ere gifte, saa – – Ja
nu skal Du høre, hvorledes vi ville ind-
rette os; jeg kommer naturligviis i
Besøg til Jer – –.
Birk
I Besøg?
Anne
Ja, i Besøg. Anderledes kan nu den
Ting ikke ordnes. – Du kan vel vide,
at jeg ogsaa helst vilde blive sammen
med Dig for bestandig; men det tør
vi nu slet ikke tænke paa – – Bedste-
fader maa jo passes, – og desuden – Nei,
det gaaer aldrig an; men jeg skal komme
i lange, lange Besøg – det lover jeg!
Faksimile
50
Birk
Men hør, Anne!
Anne
Nei, nu er det Dig der skal høre! – Jeg
vil sige Dig, hvorledes vi kunne indrett<...>
os; Da nu hverken Du eller jeg ere saa-
danne som Juliane – hun kalder det
at være poetisk Du!
Birk
saa det er Juliane?
Anne
Javist! hun har selv sagt det. – Men
da nu vi to ikke ere det, saa ville vi
leve paa vor egen Viis – – saa sætte vi
os hen for os selv ligesom her og spørge
hinanden: «Kan Du huske dengang –?» og
Faksimile

51

«Kan Du mindes det:» og – – Men hvad
fattes Dig? hvorfor bliver Du saa alvor-
lig?
Birk
kan ikke lade sig gjøre.
Anne
Kan – kan ikke lade sig gjøre! – Hvad
skal det sige?
Birk
Anne, Du er et Barn!
Anne

(leende)
Nei, men hvor kan Du nu
falde paa det? Jeg er jo over – – –
Birk
nok med sig selv, og derfor – –
Anne
Faksimile

52

(reiser sig)
Ah, er det saaledes! nu for-
staar jeg – Du skammer Dig over mig.
Birk
kan Du nu falde paa Sligt!
Anne
Jeg veed nok, at her paa Gaarden sige
Alle: Anne er tosset – hun er gal» –
Ja ja, de havde maaske Ret, indtil
igaar, men nu ikke længere! De tæn-
te det var Bedstefaders Eventyr; men
jeg veed det bedre. – Det var Noget her
(lægger Haanden paa Brystet) her indeni
mig, som jeg grublede og grundede
over, men nu er det forbi. – Johannes!
jeg lover Dig, at jeg skal blive anderledes,
hvis Du saa vil.
Faksimile
53
Birk
Anne, Du har mig kjær!
Anne
Ja det veed Gud jeg har – kan Du tvivle
derpaa!
Birk
lad mig sige Dig det – –
Anne
Men Alt dette veed jeg jo!
Birk
anderledes end en Broder!
Anne

(smilende)
Anderledes end – (bliver
pludselig alvorlig og tilføier langsomt)

anderledes end en Broder.
Birk
Faksimile
54
for Din egen Skyld – –
Anne

(hviskende, idet hun seer sig om)
Ander-
ledes – – Johannes! siig mig – hvorledes
elsker Du Juliane?
Birk
Hvad mener Du?
Anne

(ængsteligt)
Naar Du seer hende, er det
Dig da, som der staar i den gamle Vise:
«Og hvor Du træder med spæden Fod,
Der tykkes mig fæster Smaablomsten Rod,
Og hvor Du triner paa Toft og Tilje,
Der tykkes mig dufte baade Rose og Lilje.»
(Hun griber hans Haand)
Siig mig, Johannes!
er det saaledes?
Faksimile
55
Birk
Ja, javist!
Anne

(med stigende Angst)
Og naar hun taler
til Dig – naar hun seer paa Dig, saa ban-
ker Dit Hjerte – stærkt – o, saa stærkt – –
Birk
saaledes er det!
Anne

(slipper hans Haand)
Saa har Du nok Ret! –
(efter en Pause) Jeg forekommer mig selv
som han, der vandrede i Søvne paa Fjeld-
tinden, og hvis Navn man raabte, saa
at han styrtede ned i Dybet. – Johannes,
Du skulde ikke – – (betragter ham et
Øieblik og gaar mod Baggrunden, men
Faksimile

56

standser og brister i Graad)
Birk
fat Dig dog – berolige Dig! – –
Anne

(tørrer Taarerne bort og siger med
stigende Heftighed)
Rolig? – jeg er jo
rolig! Hvorfor skulde jeg ikke være det?
Forresten – Du maa ikke troe, at det var
andet end mit Spøg, hvad jeg før sag-
de Dig – – jeg har ikke meent Noget
dermed – hører Du! Du skal ikke troe
paa det – Du skal ikke erindre det. – –
Giv mig dem – (hun tager Blomsterne
fra ham; med frembrydende Taarer)

Jeg tog Feil! det var ikke Dig, som – –
det var Bedstefader – – (gaar hurtigt
Faksimile

57

ind i Bjælkestuen)
Sjette Scene
Jørgen
Ja men hvad skulde jeg gjøre?
Syvende Scene
De Forrige. – Berg og Anne (komme
fra Bjælkehuset)
Berg
et Ord om, at det var ham.
Anne
Jeg vidste det jo ogsaa først igaar –
(De tale hviskende sammen)
Ottende Scene
De Forrige. Paulsen
Alle
Anne!
Faksimile
58
Anne
Gud! hvad skal det sige!
Berg
har Du aldrig sagt mig – –
Anne

(hviskende)
Gud, Bedstefader! jeg veed
jo selv Intet.
Birk
Hvorledes er Du tilsinde?
Anne
Johannes! Du veed jo – – Du veed det,
Du veed!
Birk
takke de gamle Erindringer!
Anne

(kaster sig i hans Arme)
Johannes!

Forklaringer

Tegnforklaring inn her